
send en ansøgning og cv til lh@karrierebar.com
livets karriere er emnet for en række samtaler hen over efteråret på karriere.
ved fire fyraftensarrangementer, fortæller mennesker der har oplevet vilde op- og nedture om deres liv. første gæst er komikeren finn nørbygaard. læs mere her.
hold årets julefrokost på karriere
vores julemenu kan du se her
reservationer og forespørgsler kan sendes til: info@karrierebar.com
karriere præsenterer djs, koncerter, foredrag, samtaler med kunstnere, lydkunst, performances, film- og videovisninger under overskriften ‘sving’. torsdage er helliget de mere eksperimenterende ting inden for musik og kunst, ofte i form af live optrædener, mens fredag-lørdag garanterer fuld gang i dansegulvet med karrieres hus djs. aldersgrænse 23 år, efter kl. 24.00.
De store spørgsmål om krig, kærlighed, racisme, penge og miljø sætter dagsordenen, nu som før. Karriere stiller spørgsmålene og søger svarene hos Tomas Saraceno, Olafur Eliasson, Bjarke Ingels, Mark Boulos, Renzo Martens, The Double Club i London og på gaden i New York. Ud over det hele er der drysset en håndfuld kærlighedscitater, så vi kan holde modet oppe og fokus på det væsentlige.
Karriere #4 Store ting / Big Things
Indhold:
- Sky High – af Yasmil Raymond, en introduktion til Thomas Saracenos kunst.
- Interview med Bjarke Ingels, BIG architects
- Double Club / Double Up – reportage fra Carsten Höller og Fondazione Pradas The Double Club i London
- Singular plural – Interview med Olafur Eliasson om store ting: omfang, størrelse, skala, og hvad der er stort nok.
- New York 1:1 – “big” and “great” reportage fra New York af Niels Henriksen
- Store Sager: Finanskrise, Forurening og Forandringer vi kan tro på – Max Andrews om olie, overtro og penge.
Reception på Karriere den 3 September: 21.00 – 24.00 DJ er SMALL.
Det banale, ubetydelige, minimale, private og uanselige – alt det der sjældent skaber overskrifter, men alligevel fylder vores liv allermest er temaet for det nye nummer af Karriere, hvor samtidskunsten giver indgange til den største undren over de mindste ting.
Til at udrede banaliteterne, har vi samlet bidrag fra internationale skribenter og unge danske kunsthistorikere – og genoptrykker samtidig en særlig skøn sag af Asger Jorn. Det er der kommet en moppedreng af en rigt illustreret avis ud af, med artikler om ’undertrykt viden’, intime banaliteter, hverdagspoesi, bittesmå kunstværker, knirkelyde, kitsch, mumlen og fejl.I kunsten er der plads til at undres over de mindste ting og måske lære af dem.
Den amerikanske queer-teoretiker, Judith Halberstam, lægger ud med en artikel om ’undertrykt viden’, hvori hun kommer rundt om så forskellige fænomener som Ziggy Stardust, Svampebob Firkant, Flugten fra Hønsegården og sammenbrudte kunstværker på sidste års Documenta – i dette miskmask finder man måske svar på noget, man slet ikke vidste man ledte efter?
’Serendipitet’ er det officielle begreb for dette: “det, ved et tilfælde, at gøre en heldig opdagelse, især mens man søgte efter noget ganske andet”. Den unge kunsthistoriker (måske bedst kendt som DameUlove dj) Nanna de Hemmer Widding, forklarer os i sin artikel, hvorfor fejl og hændelige uheld kan føre til nye indsigter.
I småtingsafdelingen for kunstneriske produktioner findes mange fine og spændende sager – den internationale kunstskribent Kirsty Bell (Frieze) giver et overblik over små bitte kunstværker og værker der bevidst ikke gør så meget væsen af sig – illustreret med eksempler af Ceal Floyer, Martin Creed, Cildo Meireles m.fl.Et knirk er heller ikke noget man ofte støder på i aviser.
Stine Hebert har skrevet et helt speciale om den der ubetydelige/irriterende lyd, og i artikelen ’*Knirk – det minimale monument’* giver hun sin egen historie om den lille lyds store konsekvenser
I sidste nummer af Karriere var det den danske forfatter Helle Helle der sagde undskyld til alle hun havde lyttet til på Karriere via kunstværket I’m a voyeur baby af Janet Cardiff og George Bures Miller. Denne gang har vi inviteret Wulff/Morgenthaler til være med på en lytter: Læs bl.a om mumlen, fumlen og klirren i formiddagstimerne på Karriere …
I hvert nummer af Karriere bringer vi en ’historisk’ artikel som skal sætte kunstprojektet, baren og det sociale samlingssted Karriere i perspektiv med tidligere lignende projekter. I dette nummer bringer vi historien om ét af verdens mest reproducerede kunstværker: Van Goghs Terrasse de Café la Nuit. Værket pryder nu køleskabsmagneter, slips, kopper og veste – og er på den måde gået fra stor kunstnerisk anerkendelse til at være decideret kitsch.
Desuden: Interview med Iona Nemes, præsentation af Mladen Stlinovich og Danh Vo (udstiller alle tre på U-TURN Kvadriennale for Samtidskunst), Palm d’Or Social Club, interview med Lucas Ajemian.
Kontakt for mere information:
Redaktør, Peter Kirkhoff Eriksen
+45 2936 2486
pe@karrierebar.com
::::::::::::::::::
Karriere #02 er på gaden med et tema om kunstens sociale betydninger og funktioner, når den overskrider grænsen mellem kunst og ikke-kunst, kunst og design, kunst og arkitektur.
Karriere #2 til download som pdf
Med George Bataille på bar – Karriere revisited
Med den franske filosof Georges Bataille undersøges overskridelseserfaringer på godt og ondt – kunsten, rusen og ekstasen både med- og modarbejdes via kunsten på Karriere, læs hvordan i artiklen Det udsvævende liv – sat i system.
Gordon Matta-Clark og FOOD
Karriere har med præsentationen af kunst som en definerende og integreret del af et socialt rum bevæget sig ud i felt med en radikalitet, der ikke har mange fortilfælde. I forsøget på at blive klogere på betydningen af dette, undersøger vi i hvert nummer et projekt der står som fortilfælde for eller kan relateres til Karriere. I første nummer var det beretningen om Victor B. Andersens Maskinfabrik og caféerne der udsprang heraf – Sommersko, Dan Turèl og Victor.) I dette nummer har Niels Henriksen, skrevet en historie om FOOD: en restaurant- og kunstprojekt, som blev drevet af en flok kunstnere med Caroline Gooden og Gordon Matta-Clark i spidsen, i begyndelsen af 1970’erne i SoHo, New York.
Kunst og frigørelse – Interview med Douglas Crimp
Historien om Food ledte Karriere til en kritisk overvejelse af en grundlæggende, men ofte fortiede overskridelser af forholdet mellem agendaer i de tidlige ’70’ere. Det er overskridelsen mellem den generelle frigørelse, kunstnerisk frigørelse og den seksuel frigørelse; mellem kritik og sex simpelthen. Et område, hvor den internationalt anerkendte kunsthistoriker og mangeårige redaktør for tidsskriftet October, Douglas Crimp, netop nu laver revolutionerende ny forskning. Karriere stiller Crimp et par kritiske spørgsmål og får et undvigende svar, som måske ikke er så undvigende endda…
Beskidt modernisme: SpongeBob, Sex og Krom
Den thailandske kunstner Rirkrit Tiravanija har leveret dansegulv med stripperstang i krom til Karriere. Vi har talt med ham, og går ham på klingen omkring hans forhold til sex. Det bringer et par helt nye overvejelser frem hos den travle thai-kunstner, der generelt er interesseret i alle livets sociale facetter.
Softcore
Udover dette bringer vi et uddrag af Tirdad Zolghadr stærkt underholdende roman Softcore (2007) om en ung kurator, som i de tidligere lokaler for en berømt cocktailbar i Teheran sætter sig for at etablere et smart udstillings- og projektrum for kunst, mode og firmareceptioner. Ligheden med Karriere er på mange måder slående og giver et satirisk blik på kunstens funktion som socialt bindemiddel i en international loungekultur, ligesom det giver indblik i den politiske og kulturelle virkelighed i nutidens Teheran.
Helle Helle is a Voyeur, too
Som lokal pendant til Softcore er Janet Cardiff og George Bures Miller’s værk I’m a voyeur, baby en fantastisk
mulighed for at lytte sig til, hvad der optager folk i byens sociale liv. Den danske forfatter Helle Helle, har taget imod invitationen og klikket sig ind på I’m a voyeur baby (www.karrierebar.com/im-a-voyeur-baby) for med skyldig nydelse at lytte til den levende tekst, der udfolder sig online.
Karriere #02 er på gaden i København, Frederiksberg og Roskilde fra Fredag den 25 april, samt Århus, Odense, Ålborg, Herning, Horsens, Silkeborg i løbet af uge 18. Avisen er at finde på cafeer, museer, kunsthaller, gallerier, biografer, biblioteker og uddannelsesinstitutioner.
I Tyskland og England distribueres Karriere via Walther Koenig Bookstores i museer og kunsthaller, samt via gallerier på alle internationale kunstmesser.
:::::::::::
Karriere #01
Første nummer af Karrieres avis, fortæller grundigt om værkerne på stedet. Download den her, som pdf.
Karriere #01
:::::::::::