Simon Starling er ikke en kunstner, der skaber nye objekter til verden. Han arbejder hellere med at ombygge eller arbejde videre med en allerede eksisterende genstand. Modernismen og dens stilige og funktionelle design bliver omarbejdet og tilført nye dimensioner hos Starling – af både episk og politisk karakter. Til produktionen af en håndlavet cykel brugte Starling for eksempel stål fra en Charles Eames stol – og genskabte stolen med dele fra cyklen. Gennem en sådan ombygningsproces afdækker Starling de historiske, politiske og økonomiske forhold, som en designklassiker besidder – og tilfører nyt liv og relevans til stivnede stilikoner.
Rejsen er et andet centralt omdrejningspunkt i Starlings praksis som kunstner. Som en moderne pilgrim rejser Starling rundt, opsamler materiale og researcher på sine kunstprojekter. I 2005 vandt han Turner Prisen, og udstillede i den sammenhæng sin Shedboatshed, som oprindeligt var et træskur, han havde fundet ved Rhinen i forbindelse med forberedelserne til en udstilling i Basel. Han byggede skuret om til en båd, hvori han sejlede de resterende materialer fra skuret til Basel, og her genopbyggede han skuret i sin oprindelige form på et museum. Det er en værkpraksis, der laver cirkelslutninger og skaber redundans inden for sin egen lukkede mekanisme, men hvor hvert afsnit i denne, ofte omstændelige, proces opruller nye fortællinger om det omarbejdede objekt. På den måde bliver Starlings værker ofte til en subtil form for kritik af den moderne kulturhistorie – og dermed den kapitalistiske verdensøkonomi.
(MKT)
Simon Starling, født 1967, England