Paven får en meteor i hovedet! (La Nona Hora, 1999)
Hitler knæler og folder hænderne i bøn (Him, 2001)
Pablo Picasso er set i foyeren på Moma i New York, komplet med stribet sweater og badesandaler (Untitled, 1998)
Maurizio Cattelan arbejder med universelle emner i sin kunst. Han er en fantastisk begavelse udi det mangetydige og drillende og laver med sikkerhed debatskabende kunstværker, som er umulige at glemme synet af, når de først har ramt nethinden eller medievrimlen. Hans arbejdsform er ofte at låne og stjæle billeder og fortællinger og endda også andres kunstværker og sende dem tilbage i kulturel cirkulation så de rammer deres mål med præcision.
En meget realistisk voksfigur af Pave Johannes Paul II, liggende naglet til gulvet omgivet af glasskår fra ovenlysvinduet. Er det den utilregnelige naturs tilfældige spil eller guddommelig intervention? I første omgang er det nok bare Cattelan, der har kastet den første sten i et opgør med kirken som institution og autoritet. (Titlen La Nona Hora, den niende time, referer til tidspunktet, hvor Kristus spørger, ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig!” og understreger den hårde tone i Cattelans værk.)
En knælende Adolf Hitler med hænderne foldet i bøn er skaleret ned til størrelsen på en tiårig dreng. Han står alene i et stort udstillingsrum og ser ganske sårbar og uskyldig ud. Modstridende følelser vækkes, og spørgsmålet om tilgivelse kommer til diskussion både i forhold til den historiske figur og kunstneren, som så lystigt lander indbegrebet af ondskab og masseforførelse lige i synet på os. Kunst kan måske ikke ændre verden, men det kan være med til at sikre, at visse emner bliver diskuteret.
Picasso i New York var en skuespiller med et gummihoved i overstørrelse af den aldrende ikonisk berømte kunstner, som gik rundt i foyeren til en af verdens største museer for moderne kunst og tog imod gæsterne. En drillende leg med publikums forventninger, og en præcis beskrivelse af Picasso som idealet på den karrierebevidste kunstner, der både forstår at lave kunst og iscenesætte sin egen person. En understregning af nødvendigheden af kunstneren som en performer af sin egen karikatur. (PKE)
Maurizio Cattelan, født 1960, Padova, Italien.