Jeppe Hein kaster nyt lys over Karriere

Det er os en umådelig stor glæde, i denne uge at kunne præsentere Karriere’s nye lysinstallationer skabt af Jeppe Hein – og dem vil vi rigtig gerne vise frem.

Derfor vil det glæde os at se jer til vores reception for vores nye lamper på fredag. Vi byder på forårspunch, en lille kanapé og sprød musik fra Traplite (DJ’s Thomas Ochu og Mikael Gjøl).

Fredag 18 maj kl. 21.00 – 23.00
Karriere bar & restaurant. Flæsketorvet 57-67. 1711 København V

2012_05_06_karriere_drinks_crop_012

2012_05_06_karriere_drinks_crop_012

følg os på facebook

se vores nyheder, events, weekendens dj’s, nye menuer, lækre cocktails og fine billeder på www.facebook.com/karrierebar. vi glæder os til at se jer alle på facebook.

bordreservation til restauranten på 3321 5509 eller info@karrierebar.com

Følg os på Facebook

Luk
Luk

John Kørner

Tre militærhjelme hænger over bordene på Karriere. De er af den type som indtil for nyligt har været brugt af danske soldater i Afghanistan. Der er ført ledninger igennem toppen af hjelmene og fra det sted hvor der tidligere befandt sig hovedet af en dansk soldat, stråler nu en 40 watt pære og spreder lys ud over de forsamlede gæster.

John Kørner er ikke bange for problemer, tværtimod. Han har i snart ti år undersøgt problemer som æstetisk og konceptuelt omdrejningspunkt i sine malerier, skulpturer og performances. Problemer er hos John Kørner de spørgsmål som kunst stiller til verden og til sig selv. De kan have form som klatter, kruseduller, farver eller figurer. Fælles for dem er at de er lette at få øje på, men svære at afklare på en enkel og entydig måde.

Sådan er det også med krige. I 2008 malede Kørner 16 malerier om en tragedie, nemlig de 16 danske soldater, som på det tidspunkt var omkommet under det danske militære engagement i Afghanistan. Der var et billede pr. soldat, men billederne var ikke portrætter af de enkelte soldater, og havde intet at gøre med de konkrete omstændigheder omkring disse soldaters dødsfald. Siden da har problemet med Afghanistan ikke sluppet Kørner. Danmark er med NATOs mandat stadig i krig i Afghanistan og danske soldater kæmper med at løse en række problemer i landet. Og det er ikke let.

Ved bordene på Karriere stråler lyset fra hjelmene ud over os. Mellem dig og mig hænger hjelmene så de ikke er til at overse. Uanset om vi vil krigen eller ej, er den med ved middagen og skaber en situation med et problem, vi begge er med til at løse.